
Private

Jeres projekt
- Renovering: Alle former for renovering.
- Nybyggeri: Enfamilieshuse, rækkehuse, tilbygning m.m.
Omfanget af rådgivning for dit/jeres projekt, aftales inden arbejdet påbegyndes, så det stemmer overens med dit/jeres behov, økonomi m.m. (feks. hvis man kun har behov for tilsyn under udførsel eller lignende...)

Faser i projektet
(små projekter)
- Skitsefasen (Vision, ideer, ønsker, behov m.m.)
- Myndighedsfasen (Ansøgning, tegninger m.m.)
- Hovedprojekt (Konstruktioner, tegninger, beskrivelser)
- Udbudsfasen (inkl. kontrahering med entreprenør)
- Udførselsfasen (inkl. aflevering og slutdokumentation til kommunen)
Bygherren er mest aktiv i "skitsefasen", hvor vi sammen får fastlagt jeres ønsker, behov, krav m.m., så projektet kommer til at afspejle visionen.
Herefter tager jeg over, og får udarbejdet projektet, hvor bygherren selvfølgelig løbende er med på sidelinjen, og godkender hver fase.

Valg af materialer
Allerede i "ide og programfasen", ligger vi kimen til et godt projekt, hvor man forholdsvis hurtigt finder frem til det ønskede kvalitetniveau.
Valget af materialer vægter som regel højt hos de fleste bygherrer, men sammensætningen af dem kan være en besværlig øvelse og forkerte valg kan resultere i et andet udtryk, end det som bygherren ønskede.
Igennem mit arbejdsliv, har jeg haft en stor interesse for materialevalg, og har med tiden dannet mig nogle stærke holdninger herom, både arkitektonisk, og i forhold til materialernes egenskaber.

Overflader
Overflader er ofte bygherrenes favoritdel, da man her virkelig kan bidrage til den sociale bæredygtighed, i form af lys, varme, udtryk, samspil, der tilsammen skaber omgivelser, som man har lyst til at opholde sig i.
Her har jeg sammensat et eksempel på (synes jeg), en palette af tidsløse materialer og farvesammensætninger, Hvor de dæmpede materialer får et iscenesat materiale til at fremstå markant, og bringe liv til omgivelserne.
Man behøver dog ikke at begrænse sig til omgivelser i ren harmoni, men man kan også bringe noget dynamik i et rum ved at stille overflader i skarp kontrast.
Her er det vigtigt at vi rammer bygherrens vision, for at projektet opnår det ønskede kvalitetsniveau.